Vis dine sande farver
Vi vil være tro mod naturens egen måde at skabe balance på, så vi stræber efter at fjerne alle skadelige kemikalier fra vores produkter. Det er lige netop det, som naturlig indfarvning gør. Farverne i serien Nuance by Nature™ er valgt og perfektioneret af tidens største designer – selveste Moder Natur.
Det naturlige farvestof er 100% økologisk og stammer fra planter og urter. Godt for miljøet og sikkert for børn og personer med allergi. Den højere UV-absorption beskytter også din hud mod solens skadelige stråler.
Miljøvenlig proces
Hvor innovativt dette end kan lyde, er det i virkeligheden et spørgsmål om at gå tilbage til ældgamle metoder for indfarvning, som vi har brugt i tusinder af år, før kemikalierne gjorde deres indtog i 1850'erne. Nogle gange er man nødt til at se tilbage for at finde den rigtige vej frem.
Vores naturlige farvestoffer er hentet fra naturens ressourcer gennem en 100% miljøvenlig proces, hvor der kun bruges vand til udvindingsprocessen. Det er ofte madaffald, der bliver brugt til de naturlige farvestoffer. Selv resterne fra processen med indfarvning kan igen bruges som biobrændstof eller som naturlig gødning.
Læs mere ↓


Nuance by Nature™ kendetegn
Bukser, jakker, T-shirts og Sweatshirts:
• Certifikat: GOTS grade 1 / Vegan PETA
• Sammensætning: 100% økologisk bomuld
Farver:
• Sand – lavet af hibiscus-te
• Beige – lavet af valnødder
• Blå – lavet af sorte bønner
• Lysegrå/grøn – lavet af sorte gulerødder
• Grøn – lavet af spinat
• Råhvid – lavet af stødt gurkemeje
De naturlige farvestoffer er certificeret af Global Organic Textile Standard (GOTS).
Hvorfor vælge naturlige farvestoffer?
• Naturlige farvestoffer er ikke-kræftfremkaldende og ikke skadelige for miljøet, mens mange konventionelle beklædningsgenstande er farvet med syntetiske farvestoffer, udvundet af petroleum.
• Tøj, farvet med naturlige farvestoffer er ikke giftigt og ikke allergifremkaldende. Mange naturlige farvestoffer har også antimikrobielle egenskaber, hvilket gør dem mere sikre, især for børn.
• En ret uventet fordel ved naturlige farvestoffer er, at de giver tekstilerne en højere UV absorption. Ved at bære tøj, der er farvet med naturlige farvestoffer, er du altså bedre beskyttet imod solens skadelige stråler.
Farver fra plantekilder
Serien Nuance by Nature™ danner en vigtig ramme for vores bæredygtige innovative strategi. Ved at forøge brugen af naturlige farvestoffer udvundet fra plantekilder, kan vi reducere brugen af værdifulde ferskvandsressourcer og begrænse de skadelige virkninger fra det spildevand, som den kemiske farveindustri udleder.
Nu kan du vise dine sande farver. Se vores T-shirts, sweatshirts, bukser og jakker med naturlige farver fra hibiscus-te, valnødder, sorte bønner, sorte gulerødder, spinat og stødt gurkemeje.